Guide til vedligeholdelse af havemøbler

Når du har anskaffet dig nogle lækre havemøbler sommerhuset eller til dit hjem, så er det så ærgerligt, hvis de langsomt går i forfald. Det er nemlig ikke bare lutter lagkage at skulle modstå de danske årstider, som du sikkert ved. ’Der findes ikke dårligt vejr, der findes kun dårlig påklædning’, er sikkert en frase, du har hørt før. Den gør sig også gældende ved dine havemøbler, fordi de sagtens kan holde længe, hvis du sørger for, at de er klædt på til at modstå det, det danske klima kommer med. Det kan desuden spare dig penge, fordi de holder længere, så du ikke behøver at erstatte dine havemøbler. Vedligeholdelse af havemøbler er win-win. 

 

Nogle havemøbler kræver mindre af dig

Du har måske allerede travlt, og det kan være, at udsigten om at skulle vedligeholde havemøbler giver dig grå hår. Det kan du undgå, hvis du har havemøbler af glas eller plastik, fordi de stort set ikke kræver vedligeholdelse. Både glas og plastik er utrolig holdbare materialer, som kan modstå det meste. De skal bare gøres rent, før du bruger dem. Granit er også meget nemt at have med at gøre ved vedligeholdelse af havemøbler. Der er dig lige det, at du skal være opmærksom på, hvad du gør det rent med, fordi granit indeholder calcit, der bliver opløst af syren. Mange rengøringsmidler har syre i sig, og det skal du undgå med granit. Derudover er det tit en fin idé at imprægnere dine havemøbler af granit. 

Træ er flot, men det kræver vedligeholdelse

Vedligeholdelse af havemøbler er særlig vigtigt, hvis du har havemøbler af træ. Træ kan revne, hvis det tørrer ud, så derfor skal du være særlig varsomt. For selvom træ er utrolig flot og en naturlig løsning, så bør du sørge for vedligeholdelse af dine træhavemøbler en gang hvert kvartal. Slib ridserne af, giv dem grundingsolie og derefter træolie. Så sørger du også for, at dine flotte træhavemøbler holder længere. 

Hvis du gerne vil have følelsen og udseendet af træ, men du ikke kan se dig selv varetage vedligeholdelsen af havemøblerne, så er der også en anden løsning. Det hedder nonwood – ikke-træ, hvis du oversætter det. Det ligner og føles til forveksling som almindeligt træ , men du behøver ikke vedligeholde det på samme måde. Det kræver bare, at du sørger for, at det er rent, som du ville gøre, hvis det var plastik eller glas. 

You may also like